Cykling i Toscana, Italien er en fremragende måde at nyde landskabet og se hvad landets bølgende bakker har at byde på. Når du cykler igennem Toscana, vil du se mange spændende ting, så som vingårde, olivenplantager, hvedemarker, skove, blomsterflor og utallige små landsbyer og byer fyldt med kulturskatte.
Den bedste sæson for cykling i Toscana er månederne maj, juni og september. I disse måneder er Toscana lidt mere fredfyldt og temperaturene når ikke helt så højt op som i andre måneder. I sommermånederne er det ikke unormalt med temperature på 35 grader. Hvis du har plan omat tage på cykeltur i Toscana i de varmere sommermåneder, anbefaler vi, at du starter tidligt om morgenen og holder en lang pause midt på eftermiddagen. Bemærk, at i maj og juni kan der forekomme regnvejrsdage, så husk regntøj.
Vejene i Toscana er generelt velegnede til cykling, men bemærk, at du kan støde på stejle bakker i de mindre landsbyer (da mange af dem er bygget på disse bakker af forsvarsmæssige årsager). En god cykel er en nødvendighed, og sørg for en cykel med flere gear. Vejskiltene kan nogle gange være lidt svære at forstå i Toscana, og nogle gange mangler de helt. Derfor er det en god idé at have et godt kort eller endnu bedre en GPS med, når du cykler i Toscana.
Vi vil gerne påpege, at Italien har færre veje end de fleste andre Vesteuropæiske lande. I højsæsonen kan det føre til kødannelse og megen trafik, når du cykler i Toscana. Du bør også bemærke, at italienske bilister ikke helt er vant til at håndtere cyklister på vejene, så du bør være ekstra opmærksom, når der er biler i nærheden. Det er derfor ikke tilrådeligt at tage på cykelferie i Toscana med mindre børn. Hvis du bor på en gård, kan du dog sagtens cykle til den nærmeste landsby for is eller andre indkøbsvare, men i sidste ende er det bedre at være sikker, så kør forsvarligt.
Vi håber, du får en fantastisk cykelferie i Toscana.
Der er ingen emner placeret i favorit boligsøgning!