Nederlands Nederlands US English UK English Français Dansk
Gude Antique Clocks Favoritter (0)
Søg feriebolig på navn:
Miriam Gude vinder den 25. italienske Thomas Dempster pris 2009  

Vinsmagning i Toscana - vinture i Toscana, Italien

Hvis du tænker på Toscana eller vin fra Italien, er du sikkert for dit indre øje farverige bakker og vingårde omgivet af cyprestræer så langt øjet rækker. Ejerne af disse toscanske vingårde er meget gæstfrie og byder dig altid indenfor for at nyde nogle af deres toscanske vine.

Efter en behagelig ferie i Toscana kan det være en sand fornøjelse at åbne for en flaske toscansk vin, du har taget med dig hjem. Så snart den toscanske vin rammer dine smagsløg, bliver du øjeblikkeligt mindet om de lækre trøfler, du spiste på den lille, hyggelige, lokale restaurant. Intet sted i verden er forbindelsen mellem en regions mad og vine så stærk som i Toscana.

Når du siger vin i Toscana, kan du ligeså godt sige Chianti. Denne vin har gennemgået en sand forvandling i de sidste 25 år, og er gået fra en ‘ok’ vin til en sand ‘Classico’. Andre druesorter har også kunnet opbygge nogle flotte omdømmer, så som San Giovese eller Carmignano druerne. Der er selvfølgelig også den fremragende Brunello di Montalcino eller Vino Nobile di Montepulciano. Alle de førnævnte vine har den italienske betegnelse DOCG, bedre kendt som Denominazione di'Orgine Controllata e Garantita.

Vinproduktionen i Italien startede i Syditalien og blev senere overtaget af den nordlige del af landet. Efter Romerrigets fald, stagnerede vinproduktionen i det sydlige Italien. I renæssancen vendte vinproduktionen i Toscana tilbage til normale tilstande. Rige købmænd bragte forskellige slags druer med sig fra Frankrig og lagde fundamentet for Toscanas lange vintradition (den ældste eksisterende vintradition i Italien). Dengang blev vin generelt anset som en vigtig næringskilde.

Anden halvdel af det 19. århundrede var en periode med modernisering i Italien, hvilket gav toscanske vine ny vind i sejlene. Takket være mange nye opfindelser blev nye vine som Brunelle og Chianti skabt. Vine blev mere og mere et produkt, folk producerede som nydelsesvare og ikke blot som næringskilde.

Efter Anden Verdenskrig begyndte bønderne at masseproducere vine, og Toscana blev kendt for sin Chianti. Du genkender måske vinen på dens store, formede glasballon. Denne vin blev solgt i store mængder, men desværre i relativ dårlig kvalitet. Senere, i midten af 80erne, ramte en såkaldt ‘anden vinrenæssance’ de toscanske vingårde i området omkring Firenze og Siena, og nye produktionsteknikker blev opfundet. Vine blev ikke længere opbevaret i store egetræstønder, men i stedet mindre tønder. Dette bevarede vinens frugtsmag. Vinen, der kom fra disse mindre tønder, havde meget bedre smag og højere kvalitet.

Da disse vine ikke overholdt DOCG-kravene, kunne de kun putte Vino Da Tavola på markaterne. Men eksperter og vinkendere var dog i stand til at opfange vinens høje kvalitet og gav den hurtigt kælenavnet ‘Super Tuscans’. Dette forårsagede, at priserne skød i vejret og til sidst en ændring af reglerne. De fleste vine er siden blevet solgt under navnet ‘Chianti Classico’, men nogen af dem bærer stadig klassificeringen Vino da Tavola.

Chianti
Chianti er den mest berømte og populære vin i Italien. Vinen er lavet af Sangiovese druen, der har brug for masser af sol og er modstandsdygtig overfor temperatursvingninger. Den vigtigste Chianti-zone er Chianti Classico-regionen nær Castellia og Ruffina.

Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino
Brunello di Montalcino er en klassisk vin fra området syd for Siena. Denne vin er også lavet af Sangiovese druen og lagres i flere år i store trætønder fulgt af nogle få år på flaske. Først da får vinen sin karakteristiske smag og aroma. De Brunello er en stærk, krydret vin med en del garvesyre. De Rosso di Montalcin er lidt billigere og generelt nemmere at drikke, og den modner hurtigere.

Vino Nobile di Montepulciano
Nær Montalcino ligger byen Montepulciano. Denne smukke by er velkendt for sin Vino Nobile di Montepulciano. Denne vin er også lavet på Sangiovese druen og er blevet beskrevet som kongen af alle vine. I 1980 modtog den DOCG-klassifikation. Vino Nobile er meget blomsteragtig og fuld af kraft. Den er perfekt til et stykke stegt oksekød (bistecca fiorentina) fra Val di Chiana.

Carmignano
Carmignano bliver produceret vest for Firenze og fortjener særlig opmærksomhed. Vinen er måske mindre kendt end dens forgængere, men det er helt sikkert en fantastisk vin. Du kan sammenligne dens smag med Brunello. Carnignano var favoritvin i famiglia di Medici og modtog første gang DOCG-klassificering tilbage i 1716.

Vernaccia di San Gimignano
De bedste vine i Toscana er rødvine. Hvidvinene klarer sig generelt ikke så godt i denne region. En undtagelse er dog Vernaccia di San gimignano. Det er en tør hvidvin, der også har opnået DOCG-klassificering. Vinen har en aromatisk smag og nogle gange et hint af muskatnød. San Gimignano passer perfekt til pasta og fisk. På etiketten er der altid en tegning af de meget velkendte tårne i byen.

Vin Santo
De Vin Santo er en sød og nogle gange tør vin og er mange vingårdes stolthed. Den skal ikke forveksles med Trentino, der også er fra Vino Santo. Vinen er lavet af tørrede, hvide druer ligesom Trebbiono, Malvasio og Cannaiolo. Traditionelt bliver druerne hængt til tørre fra tagrenden, men mere moderne vingårde tørrer dem med varm luft. Derefter bliver druerne presset og til sidst opbevaret i små trætønder i fire til seks år. Folk drikker ofte vinen med hårde mandelkiks kaldt cantuccini. Oprindeligt (og ofte stadigvæk) blev Santo (hellig vin) drukket under nadveren af præsterne i området som repræsentation af Kristi blod.